I år har jeg intet at gøre med Iværk & Vækst messen, som Multidata afholder i Forum, den 10.-11. september 2010.

Men, du skal ikke snydes for at få en af Amino´s gratis billetter:

http://ivaerk.dk/Ivaerk/Forbesoegende/Registrering.aspx?sponsor=69c6a79c-7dcd-446f-beff-81d395aba875

Messen er perfekt for dig der er ny foredragsholder, gerne vil høre nogle foredrag eller bare gerne vil netværke lidt med potentielle kunder.

Bedste hilsner
Anders

Mange måler en foredragsholders succes ud fra denne simple formel:

Antal foredrag x pris = foredragssucces.

Det er helt logisk isoleret set. Men ”foredragsholistisk” set giver denne formel ikke et billede af om en foredragsholder oplever succes eller ej. Den indikerer højest noget om travlhed og indtjening. Den fortæller intet om, hvorvidt den pågældende foredragsholder er tilfreds med sin situation, og hvordan vedkommendes liv i øvrigt ser ud.

Jeg har set endog rigtig mange foredragsholdere have problemer med at få et stort antal foredrag til at passe med rollen som ægtefælde og forælder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at disse problemer er opstået som en konsekvens af, at foredragsholderen har haft alt for mange foredrag i kalenderen.

Når man i udlandet fortæller, at der i Danmark hvert år er en del foredragsholdere, der afholder mere end 200 foredrag om året, så løftes der på øjenlågene. Når man fortæller at nogle holder 350 foredrag, kan man se at deres tvivl overmander dem, og går man væsentligt højere op i antal, hvilket man bliver nødt til i Danmark, så kan man se at de tænker ”idiot – det kan jo ikke lade sig gøre. Det er jo fysisk umuligt”.

Men nej. I Danmark er dette ikke fysisk umuligt. I princippet er det i Danmark muligt at holde 800 årlige foredrag alene på hverdage, hvis vi antager at 4 stk. på en dag er maksimum, og vi samtidig antager efterspørgslen er så høj, at foredragsholderen kan stille krav til sine geografiske lokaliteter.  Scenariet kræver selvfølgelig en vanvittig høj efterspørgsel efter den enkelte foredragsholder, men det er også den mekanisme vi ser, når en foredragsholder får stor succes. Så sker det, at foredragsholdere runder 1.000 årlige forespørgsler efter deres foredrag.

I Danmark er der således mange foredragsholdere, der mener at et stort antal foredrag er målet. Det i sig selv har jeg ikke noget i mod, men jeg vil gerne udfordre denne holdning.

Succesformlen

Når du skal nedfælde din egen formel for succes som foredragsholder, kan du med fordel inddrage mange flere faktorer end blot pris og antal. Når du først oplever succes, bliver du nemt fristet til at lade dig booke igen og igen. Som nævnt har jeg gang på gang set dette have alvorlige konsekvenser for foredragsholdere.

Jeg vil påstå, at jeg aldrig har oplevet en foredragsholder runde 150 årlige foredrag, uden at dette samtidig har haft nogle mere eller mindre uheldige konsekvenser i foredragsholderens liv. Det kræver en egocentrisk tilgang at være en så hyppigt på banen som foredragsholder, det siger sig selv. I udgangspunktet er der ikke noget negativt ved at være egocentrisk – det er nærmest et must for en stærkt aktiv foredragsholder – men du skal se dig selv i øjnene og vurdere, om du ønsker at prioritere dine foredrag så højt, eller om antallet af foredrag vil kvæle de øvrige succesfaktorer i dit liv. Hvis du udelukkende holder så mange foredrag fordi du har brug for pengene, så skal du vurdere, hvorvidt foredrag er den rigtige måde for dig, at tjene dine penge på.

Du kan måske godt få adskillige bookinger i kalenderen, men hvordan vil disse bookinger indvirke på dit liv i øvrigt. Vil dine børn få dig tilstrækkeligt at se? Kan du være det du ønsker, for din bedre halvdel? Hvad vil det betyde for de øvrige aktiviteter, som du tjener penge på? Vil du have tiden til at holde dig i form? Vil du kaste op, når du har afholdt de første 30 foredrag? Vil du køre glad eller ligeglad fra de sidste 150 foredrag? Kan du leve med dette?

Måske er 40 foredrag det maksimale du kan sætte i din kalender, for at få dit liv til at fungere. Selvom du lever som professionel foredragsholder, bør du hvert år evaluere om det antal foredrag du holder, er det rette for dig og dine.

Alt efter dit emne og personlighed vil der være stor forskel på, hvordan du reagerer på at afholde foredrag. Jeg ser mange foredragsholdere gå af scenen, og få øjeblikke efter er de klar til det at holde det næste. Men, jeg har også set mange gå af scenen fra et ”tungt” kantineforedrag og ligne resterne af et 12 runders boksebrag.

Her har jeg listet en række faktorer, som jeg mener du som minimum skal inddrage i din formel, for at du kan sætte realistiske mål, som du kan indfri, uden at hele din verden ramler. Du kan med fordel overveje en strategi på samtlige disse områder. Du vil helt sikkert have yderligere individuelle områder, som du med fordel kan inddrage i dine personlige overvejelser.

Din familie situation
Har du børn? Hvad laver din bedre halvdel. Har han et job, hvor du kan tillade dig at være så meget på farten. Kan du leve med at andre passer dine børn, og kan du leve med ikke at spise morgenmad med din familie mere end to gange ugentligt? Mange stærkt aktive foredragsholdere oplever, at det er enormt svært at få dagligdagen med familien til at fungere, primært fordi du meget ofte vil være væk hjemme fra på tidspunkter, hvor familien normalt vil være samlet.

Anbefaling:
Sørg for at have en klar aftale med din familie INDEN du bare giver los for bookingerne. Når først disse er i kalenderen, er det svært at forklare din bedre halvdel, at du skal være så meget væk. Du synes måske selv, at det er fantastisk, men forvent ikke at nogen andre, synes det samme.  

Foredragets geografiske beliggenhed
I Danmark er der ofte ikke ret langt til vores afholdelsessted. Trods dette skal du alligevel ofte møde op et sted kl. 08.30. Det betyder, at du skal hjemmefra inden resten af familien er stået op. Du kommer ofte hjem langt efter midnat.

Anbefaling:
I perioder hvor du har mange forespørgsler, kan du spare meget tid ved at fravælge bookinger, som du bruger uforholdsmæssig lang tid på at gennemføre. Overvej om din pris kan forsvare, at du bruger en hel dag på et foredrag langt væk fra din bopæl. Du skal selvfølgelig opveje dette med konsekvensen af at afvise kunden. Har du et booking bureau, skal du orientere dem om dine ønsker til lokationer. Det er skuffende for dem at komme med et job, hvis du så afviser dette grundet beliggenheden. Læg en strategi med dit bureau.

Afholdelsestidspunkter
Optimalt set får du en forespørgsel, hvor afholdelsen er en tirsdag kl. 10.00 i Roskilde. Du bor selv i København, så du behøver ikke tage hjemmefra før 08.30. Sådan ser foredragsverdenen desværre ikke ud. Du vil blive spurgt på foredrag på lørdage og søndage 300 kilometer hjemmefra.

Anbefaling:
Gør op med dig selv, om der er tidspunkter hvor de negative konsekvenser ved at sige ja til en booking overstiger fordelene. Mange foredragsholdere står i et dilemma, når de siger ja til bookinger i weekenden. Det er fristende at sige ja til disse. ”Det er jo først til november”, tænker mange. Men, når det bliver november er situationen sjældent blevet mindre problematisk.

Transporttid
I forbindelse med mange af dine foredrag, vil der være en del transporttid involveret. Hvis du holder mange foredrag, bliver dette til mange timer på årsbasis. Hvordan udnytter du tiden, når du skal møde op fra din bopæl i Århus til et foredrag på Falster? Her skal du også overveje transport tiden mellem de foredrag, som du eventuelt afholder samme dag – kan det lade sig gøre med stor sikkerhed, at når fra a til b?

Anbefaling:
Find ud af om du er til bil, fly og/ eller tog/ taxa. Der er oplagte fordele og ulemper forbundet med alle valg. Hvis du ikke bruger tiden i bilen fornuftigt, men bare føler den som spildtid, så prøv DSB 1´ – langt de fleste foredragsholdere der tager toget, er glade for denne løsning. Det giver dem forberedelses tid og det giver dem mulighed for at være effektive umiddelbart efter foredraget. Skriv takke mailen til kunden og de personer, du har talt med i forbindelse med foredraget.

Din fysiske og mentale form
At holde foredrag kræver for mange enormt meget energi. Hvad kræver det af dig? Hopper du af scenen og er klar til det næste foredrag, eller står du badet i sved og har mest lyst til at køre direkte hjem i bad? Nogle foredragsholdere vil opleve at de midt i deres andet foredrag på samme dag, begynder at frygte, at de gentager sig selv, fordi de gentager pointer fra det første foredrag. Dit nervøsitets niveau, skal du også have med i dine overvejelser på dette område. Og ikke mindst skal du kende din egen evne til at gentage dig selv. Mange peptalkere kan gentage sig selv til hudløshed, mens andre foredragsholdere nærmest ikke kan holde ud at høre sig selv sige det samme mere end to gange.

Anbefaling:
Her skal du virkelig være realistisk. Forskellen blandt foredragsholdere på denne konto er enorm. Hvis det for dig er en pine at holde mere end ét foredrag om dagen, så afhold dig fra det. Du ved jo, at det bliver noget hø. Kunder der oplever, at du underpræsterer, fordi du har været i aktion tidligere på dagen, har al mulig grund til, ikke at have forståelse for dette.

Foredragets varighed
Hvor lang tid varer dit foredrag? Hvis dit foredrag varer 3 timer, vil dette have konsekvenser for det antal du kan holde. Hvis du samtidig er typen der gerne kommer i rigtig god tid, og gerne bliver en time efterfølgende for at tale med deltagerne, så går der hurtigt megen tid.

Anbefaling:
Vær tro mod den tid du skal bruge på dine indlæg. Skal du bruge 3 timer for at dine pointer bliver klare og du får leveret det budskab du vil, så nytter det ikke at sige ja til foredrag på 90 minutter. Men, vær samtidig klar over, at et 3 timers indlæg ikke er et decideret foredrag, og at du derfor mere er kursusunderviser end foredragsholder. Hvis dit indlæg varer 3 timer i forhold til 1 time, vil det selvfølgelig påvirke antallet af foredrag, du samlet set er i stand til at afholde.

Forberedelsestid
Hvor meget tid bruger du på at forberede dig på et foredrag? Mange professionelle foredragsholdere er dygtige til – med meget få midler – at få deres kunder og tilhørere til at føle, at de har tilpasset deres foredrag præcis til dem. Det kan man synes om, hvad man vil. Fakta er bare, at du ikke kan forberede dig grundigt til 200 foredrag om året. Så er det måske nærmere 80 foredrag årligt, der skal være dit maksimum.

Anbefaling:
Er du typen, der hver gang du holder et foredrag, bevidst bruger mange timer på at forberede dig, så skal du også her tage højde for dette, når du sætter mål for dit antal foredrag. Holder du ”forskellige” foredrag hver gang, så er du i denne gruppe. Holder du derimod et standardiseret foredrag, som du leverer identisk igen og igen, så behøver du stort set ikke kalkulere med forberedelsestid.

Dine andre jobs og forpligtigelser
Mange foredragsholdere bruger megen tid på at skrive gratis artikler i håb om at disse generer værdi på foredragskontoen. Det samme gælder bøger, som mange bruger som markedsføringværktøj. For mange bliver udgivelsen af en bog en enorm skuffelse i forhold til at generere foredrag.

Anbefaling:
Lad være med at antage at artikelskriveri og bogudgivelser får efterspørgslen efter dine foredrag til at eksplodere. Synligheden kan være et klart aktiv for dig, men du skal lave en klar strategi bl.a. med dit foredragsbureau og dit forlag. Forvent ikke at de falder på halen over at du nu kan kalde dig forfatter – det samme kan alle deres øvrige foredragsholdere.

Administration og booking
I forbindelse med dine foredrag ved du allerede, at der er en del administration forbundet med disse. Der skal bestilles tog, bookes fly, laves kontrakter og hele dialogen inden en aftale er på plads, kan være særdeles lang. Efter foredraget skal du evaluere med kunden, sende dem diverse materialer og hive penge ud af dem.

Anbefaling:
Sørg for at bookingen og administrationen af dine foredrag påvirker din dagligdag mindst muligt. Afgør om du er typen, der selv vil stå for det hele og har det fint med det – eller om du hellere skal samarbejde med en agent eller et bureau omkring alle dine forespørgsler og bookinger. Rigtig mange foredragsholdere undervurderer tidsforbruget i forløbet fra forespørgsel til booking og den efterfølgende opfølgning med kunden.
 
Din økonomiske situation
Måske er du professionel foredragsholder, måske udgør foredrag en del af din indtjening og måske er du helt uafhængig af din indtjening på foredrag. Alt efter dine øvrige indtjeningskilder vil du være mere eller mindre afhængig af et vist antal foredrag.

Anbefaling:
Dette område er selvfølgelig enormt individuelt. Er du i tvivl om din efterspørgsel situation, så budgetter dine foredrag ud fra et worst case scenario. Det er fristende at frasige sig ”faste” jobs og satse 100 % på foredrag, men foredragsmarkedet er præget af stor konkurrence og efterspørgselssituationen er ustabil i øjeblikket, så sæt realistiske mål for din foredragsindtjening.

Som sagt er vægten af ovenstående områder individuelle. Laver du en realistisk strategi, så vil chancen for at du havner med den rigtige formel øges markant. Jeg kender flere eksempler på foredragsholdere, der har været realistiske omkring deres egne begrænsninger i forhold til at skabe en realistisk succesformular. F.eks. har en meget efterspurgt mandlig foredragsholder besluttet sig for at 70 foredrag er det antal foredrag, han hvert år kan overskue at afholde. Ved dette antal og til den pris han har sat, giver det rigtig god mening for ham at være aktiv foredragsholder, selvom han i princippet har en anden professionel karriere ved siden af. Han er tvunget til at fortsætte dit ”rigtig job”, for fortsat at være attraktiv som foredragsholder. Selvom han i en del år har haft efterspørgsel til at holde måske 500 foredrag, så har han valgt et begrænset antal – og det har haft nogle positive konsekvenser for ham.  Han nyder fortsat at holde foredrag, han er fortsat stærkt efterspurgt, og han er glad og tilfreds mand – og ikke mindst – hans virke som foredragsholder passer perfekt ind i hans øvrige liv.

- slut -

Læs også indlægget:  Bare jeg snart bliver opdaget!

Af Anders Gisselmann, www.one2speak.dk

”Kan du ikke spørge kunden, om jeg kan få lov at bruge 60 minutter i stedet for 35 minutter?”. Sådan lød det ofte fra foredragsholdere, da jeg bookede foredragsholdere og skulle fastsætte varigheden sammen med kunderne.

For de fleste foredragsholdere er det en væsentlig større udfordring at holde et foredrag på 15 minutter end på 60 minutter. Jo mere tid du har, desto flere informationer kan du som foredragsholder nå at give dit publikum. Det giver stor tryghed for mange. Men, det er ikke en foredragsholderens opgave bare at informere. Som foredragsholder skal din formidling være inspirerende – uanset dit emne – og jeg vover at påstå, at du fremover kan opnå klare fordele, hvis du kan holde dine foredrag på kortere tid end du er i stand til i dag.

Lad os først se på hvordan de danske foredragskøbere prioriterer i dag.

Ifølge vores analysevirksomhed Foredragsdata.dk, er den mest populære varighed på et foredrag 45-60 minutter. 30,7 % af foredragskøberne mener at denne varighed på et foredrag er den optimale. Hele 82 % af køberne har intervallet 45-90 minutter varighed på et foredrag, som deres foretrukne.

Mange af jer foredragsholdere har tilpasset jer dette. Hele 74 % af jer fortæller, at de foredrag I afholder typisk har en varighed på mellem 45-90 minutter.

Til gengæld er der 20 % af foredragsholderne, hvis foredrag er længere end 90 minutter. Skriver du dette i dine markedsføringstekster, risikerer du at afskrække unødvendigt mange potentielle købere. Kun 5 % af foredragskøberne foretrækker nemlig foredrag over 90 minutters varighed. Er du ikke i stand til at holde dit foredrag på under 90 minutter, skal du overveje at blive det. Mange købere har ganske enkelt ikke 90 minutter til deres disposition. Tænk bare på, hvad det koster at 100 medarbejdere er væk fra deres pind i 2 timer.

Kan du holde dit foredrag på 15 minutter?

Selvom dine foredrag i gennemsnit varer 45-90 minutter, så har du formentligt været udsat for, at en kunde har spurgt om du kan levere et indlæg på f.eks. 15 minutter. Måske har du sagt ja og taget i mod udfordringen, måske har du blankt afvist dette – eller du har overbevist kunden om, at du skulle bruge lidt mere tid. I værste fald har du sagt ja, men er så alligevel gået langt over tid, da du først stod i situationen.

Dér hvor du vil opleve at kunderne efterspørger kortere indlæg – allerede nu helt ned til 5 minutter – er når dit foredrag skal passes ind i et program. Måske vil de gerne høre dine tanker om ledelse, men det eneste tidspunkt de kan passe dig ind, er umiddelbart inden middagen hvor de har 15 ledige minutter. Eller måske skal de bruge en foredragsholder til at provokere inden en debat. Dette kan gøres på 10 minutter, så hvorfor bruge mere tid på det? Jeg har hørt mange foredragsholdere sige, ”jamen så må de vælge en anden foredragsholder”. Den holdning tror jeg bliver farlig i fremtiden.

Er du på nuværende tidspunkt ikke i stand til at holde dit foredrag på 15 minutter, så er skaden til at overskue. Ifølge Foredragsdata.dk er det kun 13 % af foredragskøberne der mener, at foredrag under 45 minutter er af optimal varighed. Hos jer foredragsholdere meddeler blot 6 % at jeres foredrag gennemsnitlig har en varighed på under 45 minutter.

Men, hvorfor er det så vigtigt, at kunne holde korte foredrag? For mig at se, fordi det giver dig nogle oplagte markedsføringsmuligheder, og det giver dig adgang til et nyt marked, som jeg er overbevist om vil vokse de kommende år – nemlig markedet for ultra korte foredrag, hvor du primært bliver brugt til at levere et inspirationskick til målgruppen, som de så selv kan arbejde videre ud fra. Der er ingen grund til at denne form for inspiration skal tage mere end 15 minutter i arrangørens program.

Håbet om at foredragskøberne vil ændre holdning henter jeg i både England og USA, hvor køberne i langt mindre grad sætter prisen i forhold til varigheden. Jeg er også overbevist om, at nye tiltag som f.eks. www.ted.com over tid vil skabe holdningsændringer på dette område.

På verdens førende uddannelseskonference indenfor den såkaldte mødeindustri, WEC 2010 i Vancouver, oplevede jeg igen en session, hvor en række foredragsholdere blev skud af sted med 15 minutters interval. Både købere, tilhører og ikke mindst nogle af foredragsholderne, lovpriste denne type indlæg. Samtidig var det som deltager tydeligt, at nogle foredragsholdere var væsentligt bedre forberedt på denne udfordring end andre. Nogle leverede varen til perfektion, mens man hos andre allerede kedede sig efter få minutter (og så var det rart, at der ikke resterede 45 minutter).

Hvad skal et 15 minutters indlæg koste?

Lige så mange gange jeg har hørt foredragsholdere spørge efter mere tid, har jeg hørt foredragskøbere spørge;Mange foredragskøbere mener ikke det er fair, at de skal betale det samme for et foredrag på 15 minutter som et på 60 minutter. Det er der en helt naturlig logik i for dem. Men, det er der ikke for jer foredragsholdere. Jeg ser, at præcis dette dilemma, er den primære årsag til, at vi fortsat ikke ser flere ultra korte foredrag, end vi hidtil har gjort. Det siger sig selv, at I ikke kan tager ¼ mindre for 15 minutter end for en time.

 ”Hvis hun koster kr. 15.000 for 90 minutter, kan vi så ikke nøjes med 60 minutter og få det for 10.000?”

Skal du som foredragsholder køre fra Århus til Falster og afsætte en dag til dette, så vil du sikkert hellere have deltagernes opmærksomhed i 60 minutter frem for i blot 15 minutter. At skulle gå ned i pris fordi du får mindre tid, nytter ikke noget for dig – og slet ikke, hvis du har større forberedelsestid til det korte indlæg, fordi det er nyt for dig.

Er det enten eller?

For mig at se er det optimale fremover, at du kan holde dine normale foredrag på 45-90 minutter, men samtidig kan gå ud og holde et knivskarpt oplæg på 15 minutter, hvor du dykker ned i dit foredrag og trækker nogle nøglepointer frem. De af jer der ofte taler på konferencer, hvor jeres foredrag skal passes ind i et program, ved at I skal kunne variere jeres foredrag både på indholdet, formen og varigheden.

At holde et foredrag på 15 minutter kræver mod – og rent teknisk kræver det noget helt andet af foredragsholderen.  Jeg opfordrer jer derfor til at I griber udfordringen, og gør det seriøst – alternativt risikerer I alt for let at komme på glat is.

Jeg vil i et kommende indlæg beskrive, hvordan I effektivt skærer jeres foredrag ned i tid, uden at dette mister effekten.

- slut -

ER DU NY FOREDRAGSHOLDER? SÅ DELTAG PÅ VORES INSPIRATIONSDAG DEN 26. SEPTEMBER

Afholdelsesdatoer:

Søndag, den 26. september og 07. november 2010 fra 09:00-17:00 i København

Har du lige kastet dig over en ny epoke som foredragsholder eller er du i færd med det, så er denne inspirationsdag helt sikkert en effektiv genvej til viden for succes for dig. På dagen giver One2speaks foredragsholder rådgiver, Anders Gisselmann, dig et grundigt indblik i foredragsmarkedet, hvordan dette fungerer og hvad dette betyder for dig, der gerne vil ud og holde foredrag.

Dagen giver dig svar på alle dine spørgsmål, for der er indlagt flere spørgerunder, hvor du kan få afklaringer. Deltagerne har ligeledes mulighed for at indsende eventuelle spørgsmål før dagen. 

Hvordan fungerer foredragsmarkedet?
* Hvem køber dine foredrag?
* Hvem hører dine foredrag?
* Den vigtige forskel på målgrupper og købegrupper

Hvordan fungerer foredragsbureauerne?
* Hvordan får du et effektivt samarbejde med et foredragsbureau?
* Hvilke bureuaer findes der?
* Hvilke passer til de foredrag du udbyder?
* Hvad kan du selv gøre for at få succes med et bureau?

Hvad yder indflydelse på en foredragsholders succes?
* Hvordan når du dine potentielle købere?
* Virker annoncering og PR?
* Fordele og faldgruber ved afholdelse af gratis foredrag?
* Hvordan sætter du en konkurrencedygtig pris?
* Hjælper artikelskriveri og bogudgivelse på dit foredragssalg?
* Meget andet relevant…

Om inspirationsdagen:
Underviser er One2speaks rådgiver Anders Gisselmann.

Deltagergebyr
Pris pr. deltager er kr. 1.750 + moms inkl. forplejning.

Tilmelding
Du tilmelder dig inspirationsdagen ved at skrive til Tinna Kaltoft på tk@one2speak.dk

Nu kan du blive klogere på det danske foredragsmarked og samtidig vinde en rejse for 2 personer til Dubai. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men, det er faktisk rigtigt!

Det eneste du skal gøre er, at klikke dig ind på Foredragsdata – og udfylde spørgeskemaet for foredragsholdere.

Ved at gøre dette, får du automatisk tilsendt en light-version af rapporten Foredragsdata 2010 på email, når den udkommer – og samtidig deltager du i vores konkurrence om en tur for 2 personer til det varme Dubai.

Forleden blev Martin Thorborg 40 år.

Martin ville ikke fejres i Danmark på dagen. Sædvanen tro stak han halen mellem benene og rejste ”hjem” til Florida, hvor han sikkert sad på sin flade røv og modtog flere hundrede danske fans’  digitale hyldest – alt i mens han udlevede sin amerikanske drøm – viftende med Stars and Stripes og ungerne hylende i poolen.

Fortjener Martin Thorborg virkelig denne hyldest fra så mange mennesker?

Jeg får helt sikkert på puklen for at skrive nedenstående. Martin vil hade mig for det – men nu må sandheden om ham frem – en gang for alle!

Nu hvor jeg har din fulde opmærksomhed, kan jeg godt afsløre at min sandhed om Thorborg er særdeles rar læsning. Hører du til typen, der brækker dig over en personlig hyldest, så bare klik dig væk med det samme – det bliver helt sikkert ubehageligt for dig.

Jeg har haft fornøjelsen at arbejde tæt sammen med Martin i snart 10 år. Grundet mit arbejde har jeg både skulle agere hans rygklapper, kritiker og sparringspartner. Jeg er nået hele vejen rundt om Martin og kan konstatere, at han langt hen ad vejen ligner alle os andre. Han har de samme problemer som os andre – og efter hans eventyr i Florida, har han tilmed fået nye problemer, han ikke anede eksisterede.  Er poolen ikke lidt vel kold her til morgen? Skal jeg køre Q7, Porsche eller cabriolet? Er det tang eller søgræs, der har sat sig fast under speedbåden? Hvordan er det nu, kører jetskiene på blyfri, eller?

I forhold til mange andre har Martin for længst erkendt egne svagheder. I stedet udnytter han de ressourcer han har langt bedre og mere hensigtsmæssigt end mange andre. Han er blevet beriget med nogle wonder briller, med hvilke han ser fremtidens muligheder længe inden de fleste af os andre – og slutteligt, så handler han længe inden de fleste af os andre får sadlet.

Jeg har ofte skullet lægge øre til hvorvidt Martins vej til succes har været en tilfældighed. Hvad det egentlig er han kan? Er han ikke bare et råbehoved, som medierne har taget til sig og fremstiller alt for positivt? Når andre siger, at han har været heldig, plejer jeg at sige, ”Det er muligt, men så har han fandme handlet på de HELT RIGTIG tidspunkter – HVER GANG, han har været heldig – ALLE de år jeg husker tilbage”.

I min optik er Martins succes alt andet end tilfældig. Selvfølgelig har der gennem hans arbejdsliv været en lang række tilfældigheder, der har ført til det ene og andet – sådan er det for os alle. Begynder vi først at analysere, er vi alle produkter af en lang række tilfældigheder. Det gælder selvfølgelig også Martin.

Jeg tror Martin har nogle leveregler, som han følger mere eller mindre bevidst. Hvordan han selv ville formulere disse, skal jeg lade være usagt – her har du mit bud på, hvad det er der foregår.

1) Vedholdenhed giver muligheder
Martin er super vedholdende. Dermed ikke sagt at han er tålmodig. Men, når han har truffet en beslutning og har sat kursen i retning af et mål – så er han enormt god til at holde snuden i sporet. Se f.eks. på www.thorborg.tv – hvor han nu har lavet over 100 indlæg. I stedet for at fokusere på om det altid er sjovt at lave det enkelte afsnit (hvilket det selvfølgelig ikke altid er), er han god til at fokusere på det lange træk, nemlig hvilke muligheder der åbner sig, når han har produceret 500 indlæg.

2) Andres inspiration er guld værd
Som mange bliver inspireret af Martin, så henter han selv stor inspiration fra andre – og fortæller lystigt dette videre til os andre. Ofte er Seth Godin blevet pænt omtalt – og af jer der har fulgt Martin tæt, har I sikkert også hørt ham skamrose ”Marketing Warfare” af Al Ries og Jack Trout ved flere lejligheder. Da han besluttede sig for at e-bog, www.epusher.dk, skulle koste kr. 1.500 + moms, var det bl.a. fordi han selv havde købt amerikanske rapporter til tilsvarende priser. De danske forlag foreslog at bogen skulle koster ca. 150 kroner. Han lader sig ofte inspirere af dem, der udfordrer vanetænkningen.

3) Se på behovet
Du vil aldrig høre Martin fortælle dig, at du selv skal opfinde den dybe tallerken. Han har respekt for dem der kan det og gør det, men realistisk set kommer de fleste succeser ved at justere på et eksisterende produkt og tilpasse det til behovet i markedet – bl.a. ved at udnytte teknologien og mulighederne i brugerdrevet innovation. Så længe mennesker er hæderlige er han græsk katolsk omkring deres historie og deres produkt. Han har ofte rost pornoindustrien for at være den eneste årsag til at Internettet har fået succes. Det er der én grund til, nemlig at efterspørgslen efter porno er enorm. Uden pornoindustrien var e-handlen aldrig nået dertil hvor den er i dag.

4) Vær den du er, hvad enten du er praktiker eller teoretiker
Man skal kende meget lidt til Thorborg for at vide, at han ingen uddannelse har. I relation til den store interesse omkring hans person, er dette helt klart et af hans store aktiver – nemlig at alt den viden han videregiver, er forankret i praktiske cases. Det meste af det han fortæller kan vi som læsere og lyttere nemt implementere i vores eget univers – hvis vi ellers tager vores røv sammen og får det gjort. Dermed ikke sagt at Martin underkender det teoretiske – tværtimod er han selv meget fascineret af store tænkere og han tager hatten af for de Universiteternes kloge hoveder – ja af og til bliver han endda lidt ydmyg, når han taler om sådanne. Martin har læst mere teori end de fleste sikkert er klar over. Det korte af det lange er, at du skal være tro mod dig selv og udnytte dine styrker og specielle egenskaber. Undgå at udgive dig for at være noget, som du ikke er.

5) Giv gratis væk til andre
Martin er og bliver en glad giver. Det er utvivlsom også en markant årsag til, at der er så mange mennesker, der læser hans nyhedsmail, kommentarer og ser hans videoblog. Han deler beta-versioner med alle, han forærer alle sine cowboy tricks væk, og han elsker at fortælle om sine egne fejl og fremhæve andres succeser. Det er sympatisk.

Jeg var selv små to år om at skrive Martins iværksætterbiografi, ”Iværksætter til jeg dør” – og da den endelig var færdig insisterede manden på, at vi inden udgivelsen – lige skulle give den gratis væk på Dagbladet Børsens hjemmeside i 10 dage – INDEN vi satte den til salg. Buy buy money, tænkte jeg, da mange tusinde selvfølgelig downloadede gratis versionen. Alligevel fik Martin ret – gratis udgivelsen blev et kæmpe boost for efterspørgslen efter vores ”rigtige” bog.

6) Pas på din familie
Få kender sikkert Martin som familiefar. Han vil til enhver tid smide samtlige sine penge i havnen, hvis han skulle vælge mellem familien og forretning. Han har tidligere udtalt, at han ville være gået i hundene, hvis han bare havde sat sig for at ville tjene milliarder – uden at have nogen at dele hverdagen med og uden at have nogle forpligtelser overfor. Vi har af og til talt om, hvor meget Richard Bran(d)son sætter på spil for at opnå berømmelse og rigdom. Hans iver efter succes sker med livet som indsats. Hatten af for dette, men her er Thorborg uenig med ham. Han ville aldrig sætte hverken sit eget liv eller sit familieliv over styr – for at kunne tjene flere penge. Hans råd er selvfølgelig at en velfungerende familie, er et vigtigt fundament for succes i arbejdslivet.

7) Ordentlighed og rettidig omhu
Én gang på de 10 år Martin har afholdt kommercielle foredrag, har han spurgt om jeg kunne flytte et foredrag, der allerede var i kalenderen. Han skulle på firmatur i Spanien med Jubii og det viste sig, at han var booket til et foredrag i Roskilde på samme dato. Martin bad mig ikke aflyse foredraget, men gav mig to valgmuligheder. Enten kunne han flyve hjem fra Spanien, afholde foredraget og flyve tilbage igen – eller kunden kunne flytte datoen og få foredraget gratis. Kunden valgte selvfølgelig det sidste og alle var glade. Martin er super ordentlig og han tror på god karma – opfører du dig ordentligt over for andre, bliver dette til enhver tid gengældt i rigelige mængder.

8) Tænk kommercielt og arbejd med noget, som du brænder for
Martin er helt klart drevet af kommerciel succes. Selvfølgelig er han det. Det gode for Martin er at han elsker at arbejde, og at han stort set hele tiden befinder sig på vejen mod en kommerciel succes (selvfølgelig med risiko for fiasko). Udsigten til stor indtjening er dog ikke motivationsfaktor nok for Martin. For ham hænger succes uløseligt sammen med, at du laver noget du brænder for – brænder du ikke for det du laver, så får du sjældent succes. Jeg kender rigtig mange i hans netværk og kan se, at han har været kraftig medvirkende årsag til, at mange har nosset sig sammen til at sige deres job op, og nu arbejder med noget de brænder 100 % for.

9) Undgå at sætte for mange skibe i vandet
Livet er fyldt med muligheder og fristelser. Selvom han er serie-iværksætter og ikke altid selv har kunnet afholde sig fra at hoppe ombord i nye projekter, så er hans utvetydige råd, at man kommer længst ved at satse på ét skib frem for at hele tiden at sætte nye skibe i søen. En af grundene til at han har opnået sin status som en af landets førende iværksættere og e-købmænd, er præcis, at det er de to emner han har fokuseret på. Det er primært de to emner han har holdt foredrag om, og dem han har udtalt sig til medierne om. Det har betydet, at journalisterne altid tænker på Martin, når de skal bruge en direkte og gerne innovativ holdning til disse emner.

10) Chancer er ikke nogen man får – det er nogle man tager!
Udlev dine drømme – og får du en unik mulighed en gang i mellem, så grib den. Når du bliver 90 år sidder du næppe og ærgrer dig over alt det TV du ikke fik set. Du ærgrer dig over de chancer, som du ikke tog. Hvad enten det er en iværksætter drøm du går rundt med – eller en drøm om noget andet, så gør noget ved det. Vi lever i det, som Martin kalder verdens bedste iværksætterland, og vores sikkerhedsnet er større end noget andet sted i verden.
Meget af Martins succes beror på, at han handler på de muligheder der opstår. Som jeg ser det, er dette hans primære budskab til alle os andre. At han så har lyst og overskud til at give os et jævnligt og ofte kærkomment los i røven – det er super prisværdigt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange af mine projekter var strandet i dag, hvis ikke Martin utallige gange havde vækket mig, når jeg alt for ofte har sovet i timen.

Så igen – svaret på mit indledende spørgsmål er ”JA” – Martin Thorborg fortjener alt den hyldest han fik på sin fødselsdag i går. Ikke så meget fordi lige netop han fyldte 40, men fordi han for ufattelig mange mennesker er en uudtømmelig kilde til motivation og inspiration og jævnligt viser os den tydelige genvej til succes.

Hvis du ikke har brækket dig på nuværende tidspunkt, så er du sikkert lige så glad for Martin, som jeg er!

Anders Gisselmann

MobilBillet til alle

Enhver kan arrangere foredrag og events og sælge billetter via mobiltelefon. Danske kunstnere åbnede i 2009 MobilBillet.dk og stiller systemet til rådighed for alle. Målet er at skabe mange flere arrangementer landet over og få mere gang i kultur- og erhvervsliv.

Organisationen bag MobilBillet.dk er DiGiDi – Digital Distribution, der er et andelsselskab for kreative med over 1.500 medlemmer. Flertallet af andelshaverne er musikere, men deres billetsystem kan også benyttes af foredragsholdere, spillesteder, sportsklubber eller forsamlingshuse. Folk kan købe billet via mobiltelefon eller Internet og printe den ud eller få den tilsendt som SMS.

I DiGiDi forventer vi, at flere vil tage ansvar for arrangementer, når de med MobilBillet har et effektivt og billigt system, som ikke kræver andet end en mobiltelefon eller internet, udtaler generalsekretær for DiGiDi, Henrik Leschly. De kreatives andelsselskab har som formål at servicere sine medlemmer med professionelle non-profit ydelser – altså uden at tjene penge på det.

Vi sætter ikke nogen grænser for, hvem kan sælge billetter via MobilBillet. Fordelen vil vores system er, at det kan koste ned til fem kroner pr. billet. Det er markedets billigste tilbud. Oven i købet giver vi arrangører mulighed for at refundere pengene, hvis der ikke er nok salg, og arrangementet derfor aflyses.

På MobilBillet bestemmer arrangør selv priser, antal deltagere og alle andre vilkår. Ved sin opstart i 2009 betjente systemet en stor arrangør som Vig Festival og tryllekunstner Kristian Skovbo fra Horsens, som kun sælger 12 billetter til sine intime trylleshows hver 14. dag. DiGiDi tager de samme gebyrer af stor som lille.

Jeg tror, at fantasien vil blomstre, når medlemmer kan oprette deres egne events. Enhver kan se fordelene ved, at folk har reserveret og betalt forud for en event … og at arrangør kan garantere refusion af billetpris, hvis noget går galt, forklarer Henrik Leschly. Arrangør kan også vedlægge download-materialer til en solgt billet.

Vi har kun rosende ord til overs for MobilBillet, siger Margit Østergaard, Vig Festival. Mange af gæsterne har benyttet systemet, som er enkelt og let tilgængeligt. De kan sidde på en café og bestille deres billet og behøver ikke medbringe andet end deres mobiltelefon.

Kontakt Henrik Leschly, generalsekretær DiGiDi, Mobil 2429 9854

http://www.mobilbillet.dk/DiGiDi-218.aspx

Af Anders Gisselmann, www.one2speak.dk

Det har længe undret mig, at doping udelukkende er blevet omtalt som skandale begreb i sportens verden. Lige så stor opmærksomhed doping har fået blandt cykelrytterne, lige så lidt har den fået blandt kulturlivets pinger, hvor den ellers huserer i stor stil. Mens den allestedsværende dopingkværulant nr. 1, Brian Mikkelsen, i mange år havde travlt med at få sportens udøvere ned med nakken, så glemte han fuldstændigt at dopingteste sine champagnekammerater på de bonede gulve. Her klapper vi alle – for det der foregår på scenen – er så flot så flot.

I sportens verden er det simpelt at forstå at doping er præstationsfremmende. Det er logisk, at man vinder sekunder, meter eller andet ved systematisk brug af doping. For mig er det lige så logisk, at der også er masser af præstationsfremmende indtagen blandt scenekunstnere som sangere, skuespillere og foredragsholdere. Det er til gengæld ulogisk, at ingen fokuserer på dette.

For mig er spørgsmålet ikke, om der fremover vil komme dopingsager i kulturlivet. Spørgsmålet er hvornår efterforskningen bliver systematiseret, hvem der tør går forrest i arbejdet og hvordan reaktionerne vil være fra alle interessenterne, der pludselig står med en ”katolsk kirke” sag, hvor alle har holdt hånden over hinanden og blot set dette som ”part of the game”.

Doping var også bare ”part of the game” i cykelsporten, inden det blev ”opdaget”. Flere Tour de France ryttere har fortalt om, hvordan hele feltet fik besøg af det rullende apotek kort tid inden indkørslen til Champs-Élysées, for så at kunne give den maximum tråd i pedalerne på de vitale omgange midt i Paris, for at møde verdenspressen og de tusinde tilskuere på fornemmeste vis.

Doping af scenekunstnere er præstationsfremmende på stort set samme måde som doping er det inden for sportens verden. Scenekunstnere tager doping af de samme årsager:

1) At kunne levere en optimal præstation på scenen/ i konkurrence øjeblikket
2) At kunne træne optimalt op til premieren / op til kampene
3) At kunne udholde sig selv og livet i al almindelighed

Blandt scenekunstnerne er det stoffer og alkohol, der først og fremmest står på menuen. Og, så er det de magiske beta blokkere, der blokerer beta-1- receptorerne i hjertet, hvorved hjertets rytme sænkes og blodtrykket sænkes. Et fantastisk middel mod nervøsitet og sceneskræk.

Hvis vi som pæne danskere skal dømme sportsfolkene, og dømme dem ude, fordi de har brugt for meget astma medicin i en periode, hvor de har trænet intens, så bør vi vel også bortdømme skuespilleren, der har været halvstiv i hele prøveforløbet op til en forestilling, og hver aften når der skal leveres på scenen, dulmer nerverne med beta bloggere og alkohol, eller hvad?

Jeg har arbejdet 5 år i Idrættens Hus med Team Danmark eliteidrætsudøvere og 10 år med professionelle scenekunstnere. Presset på dem, er det samme. Men, det er kun dem fra idrættens verden der bliver knaldet – det kan undre mig, for en cykelrytter på kokain er vel ikke en større synder end skuespilleren med næsen i det hvide pulver?

Min overskrift i indlægget her er selvfølgelig opdigtet. Verden har fortsat til gode at opleve en dopingdømt foredragsholder. Men, den dag Ekstrabladet opsnuser en historie med dette tema, vil der være en foredragsholder, der skal være forberedt på at få sig en god omgang PR.

Af Anders Gisselmann, www.one2speak.dk

Hvad enten du er foredragsholder, skuespiller, idrætsudøver, forsker eller erhvervsmand, har du sikkert prøvet det. Nemlig at mærke følelsen af ikke at være blevet opdaget, når du selv synes, at et eller andet du har skabt eller gjort, må være usansynligt interessant for andre mennesker. Trods dette sker der ikke en skid. Telefonen er tavs, du holder ingen foredrag, journalisterne ringer til dine konkurrenter, din geniale bog sælger ikke, det er en anden der får forfremmelsen. Du begynder at miste troen på din retning og om du laver det rigtige.

Jeg har selv prøvet dette adskillige gange, begyndende tilbage i 6. klasse hvor min kammerat Alex løb med pigen i mit liv – og til i dag hvor min professionelle stolthed i ny og næ får et ordentlig par på hatten, og jeg må have en seriøs og kærlig peptalk fra en der holder af mig, så jeg igen får overblik og klarsyn.

Nedenstående skal ses som et “kærligt spark i røven”, til dig der føler dig ramt.

Vi får ikke altid efter fortjeneste, hvilket en gang i mellem kan være super hårdt at acceptere, hvis man har knoklet for noget og selv føler sig fortjent til anerkendelse. Efterhånden har jeg selv haft så mange oplevelser og set adskillige op og nedture hos andre mennesker, at jeg er overbevist om, at der ikke er meget tilfældighed, når det kommer til stykket.

Fortjeneste er en subjektiv størrelse, som ikke kan isoleres. Den skal sættes ind i en større sammenhæng og vurderes over tid. Det handler om at gøre sig fortjent til noget, ud fra de præmisser der nu en gang er, der hvor du gerne vil have succes.

I mine egen verden – foredragsverdenen – har jeg for længst erfaret, at det ikke er de største foredragstalenter, der bliver de mest bookede foredragsholdere. I dag skal jeg ofte kun bruge én enkelt samtale på at vurdere, om en foredragsholder vil få succes med den plan, holdning og tilgang, som han/ hun har. Det kan jeg kun gøre, fordi der åbenbart er nogle faktorer, der påvirker om udfaldet bliver succes eller fiasko.

Det kan lyde som en kliche, men dem der har en plan, har noget unikt, er forandringsvillige og i øvrigt tror på, at de kan få succes, de får det som regel også.

Efter at have arbejdet med foredragsholdere i 10 år har jeg spottet nedenstående egenskaber, som nogle af de helt essentielle for at få succes som foredragsholder – og for at forblive en succes ikke mindst:

Vedholdenhed & træning
Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Hold foredrag, hold foredrag, hold foredrag. Bliv bedre og bedre. For mig at se er dette det alt overskyggende element for om du får succes – ikke bare som foredragsholder – men generelt. Der er ingen, der er født til at holde foredrag. Nogen føler ganske vist at de er det, og det er sjældent til at holde ud. Hvis du som foredragsholder har et udgangpunkt (hvad enten du er ny eller erfaren) om, at du guds gave til alverdens målgrupper, og at de må tage dig som du er, så god fornøjelse med dette.

De senere år har vi set adskillige gode foredragsholdere knække nakken og gå fra flere hundrede årlige foredrag til under 50. De har sat hele deres foredragskarriere over styr, fordi at efterspørgslen i markedet pludselig udviklede sig, men det gjorde de desværre ikke selv. I nogen tilfælde fordi foredragsholderen ikke ville ændre sig - i andre fordi de ikke så forandringerne komme.

Selvom du er en erfaren foredragsholder, skal du forny dig. Du skal tilbage i træningslokalet og ud og blive bedre til det nye.

Proaktiv handling
Jeg har to typer af mennesker, der henvender sig til mig. De reaktive og de proaktive. En meget stor del af de foredragsholdere, der spørger om jeg kan hjælpe dem videre, fravælger min hjælp i det øjeblik de finder ud af, at jeg tager mig betalt for dette.

På samme måde er de reaktive, når de kontakter et bureau for at komme i stald. De skriver en upersonlig mail til et foredragsbureau, der efterfølgende svarer “nej tak”. Herefter sker der ikke noget – til stor frustration i øvrigt, for i følge personen selv, er hun parat til at blive opdaget – verden har brug for hende.

Det er ikke proaktivitet, at sende en mail til et bureau, og så ikke handle på et afslag. Som udgangspunkt er der ikke brug for nogen foredragsholdere overhovedet. Du skal gøre dig fortjent til at blive valgt.

Vil du ud og holde foredrag, så invester tid og/ eller penge i at komme i gang – eller lad være med at ærgre dig over, at der kommer meget færre bookinger end du ønsker.

Der er ikke noget odiøst i at du skal investere tid i din foredragskarrire. Du investerer også 10 år af din tid, før du bliver advokat, ligesom David Becham har brugt år på at skyde forbi målet tusindevis af gange – før han kunne sætte den i trekanten en ud af 15 gange.

Kommerciel forståelse
I gamle dage kunne man fylde forsamlingshuset i Hobro, hvis der kom en røvkedelig profossor fra Århus Universitet, for at fortælle om et medicinsk gennembrud, eller en lokal eventyrer, der havde “set verden”.

Holder du åbne foredrag – altså foredrag, hvor deltagerne selv har tilmeldt sig og målgruppen deler dine faglige interesser – så kan du fortsat opleve, at blive booket hos biblioteker, kulturhuse, AOF, FOF, menighedsråd osv. Og gør det dig glad, så er det fint. Så foregår foredraget primært på dine præmisser og dit antal af bookinger afhænger af din synlighed for omverdenen.

Honorarerne er dog ofte højere, hvis du bliver booket til lukkede foredrag hos private virksomheder og i offentligt regi. Langt færre foredragsholdere er villige til at tilpasse sig de spilleregler, der her gør sig gældende – bl.a. derfor er der så få akademikere, der får succes som foredragsholdere. De mangler ganske enkelt ydmyghed omkring deres egne begrænsninger, og det virker som om at de ikke vil forstå markedets mekanismer. Selvom du af og til er Kloge Åge  i fjernsynet, tjener en høj løn, er sjov mand eller har en høj diller daller titel, så er du ikke selvskrevet til at få succes som foredragsholder – tværtimod ser jeg ofte denne “success”, som en enorm hæmsko for mange mennesker.

At blive opdaget….
…handler om, at erkende at man skal opdages, og hvilke vilkår og spilleregler der er for at blive opdaget, der hvor du vil have succes – og så bare knokle på i den rigtige retning, møde de rigtige mennesker og være proaktiv hele vejen.

Måske er du uenig i ovenstående og fred være med det! Men, nu har jeg fået det ud af mit system, og så er det heldigvis ikke min skyld, hvis du i aften lægger dig på puden og tænker, ”Bare jeg snart bliver opdaget!”.

Af Anders Gisselmann, www.one2speak.dk

Hvis du er en god foredragsholder og har godt gang i din foredragsforretning, så vil du opleve, at dit foredrag bliver købt igen og igen af de samme kunder. Hvorvidt dine kunder gen-booker dine foredrag eller ej kan være en glimrende måling på din kvalitet som foredragsholder og dit emnes relevans i det aktuelle marked.

Groft sagt mener jeg, at får du aldrig gen-bookinger når du har været ude og holde dit foredrag, så skal du virkelig se dig selv i øjnene og lave en realistisk vurdering af, hvorvidt du er en god nok foredragsholder. Hvad er hidtil gået galt?

Dette gør sig specielt gældende, hvis du optræder til større åbne arrangementer, hvor der er mange virksomheder repræsenteret, så SKAL du opleve at du efterfølgende får foredragsbookinger fra deltagerne – alternativt bliver det meget svært for dig nogensinde at opnå en tilfredsstillende efterspørgsel efter dine foredrag.

Hvis dine foredrag ikke bliver gen-booket,er du langtfra  den eneste der oplever dette, og der er heldigvis meget du selv kan gøre for at rette op på dette. For at finde ud af hvor skoen trykker, må du en tur igennem hele din dialog med dine kunder – fra første samtale/ korrespondence til dialogen ifm. foredraget og dialogen efter foredraget.

Her er en række områder, der yder indflydelse på, om du bliver gen-booket;

- Hvor let var det for kunden at booke dig?
- Hvor imødekommende har du været gennem forløbet med kunden?
- Leverede det du lovede i foredraget?
- Hvordan var dialogen med kunden umiddelbart efter foredraget?
- Tilfredsheden med dit foredrag blandt deltagerne?
- Tilfredsheden med dit foredrag hos din kontaktperson/er?
- Var dit foredrag tilstrækkelig humoristisk?
- Var prisen fair ift. det du leverede og ift. dine konkurrenters pris?

Gen-bookinger kan ske på flere måder – f.eks. disse:

1) Den samme køber booker det samme foredrag til en anden målgruppe.
Hvis du skal op og holde rigtig mange foredrag, så SKAL  du opleve denne form for gen-booking OFTE. Det kan f.eks. være en stor virksomhed, der bare bruger dig igen og igen, når en målgruppe skal have foredrag på et bestemt emne. 

2) Den samme kunde booker et af dine andre foredrag til den samme målgruppe.
Hvis kunden er tilfreds med dit foredrag, vil du opleve at målgruppen gerne vil høre dig igen. Det kan derfor være en god ide at have et opfølgningsforedrag eller en Part ll om du vil. Altså niveauet videre. Hvis du står med en tilfredskunde efter et foredrag, så er det relativt let for dig, at foreslå dem at booke et foredrag mere, så målgruppen kommer skridtet videre og bliver holdt op på den forvandling, som du lige har givet dem.

Mange foredragsholdere bryder sig ikke om at lave decideret salg, når de står ude ved kunden. Men, det er meget vigtigt at holde sig for øje, at begejstringen umiddelbart efter foredraget ofte er særdeles høj – både hos foredragskøberen og dem der har hørt foredraget. De er dermed mange gange lettere at påvirke til et gen-salg, end hvis du først kontakter dem ugen efter, hvor begejstringen har fortaget sig markant – uanset hvor godt dit foredrag var.

Hvis du ikke gør selv gør  noget aktivt for at skabe mersalget/ gensalget, og bare håber at kunden kontakter dig igen ved en senere lejlighed, så vil du ofte blive skuffet. Langt de fleste hører ikke fra kunden igen. Har du et foredragsbureau, som hjælper dig med at booke, sælge og administrere dine foredrag, så skal du have en klar arbejdsfordeling med bureauet – er det dig eller bureauet, der står for opfølgningen af kunden, og hvad skal opfølgningen medføre – gensalg af det samme foredrag til andre målgrupper? Eller/ og et mer-salg til den samme målgruppe?

Pointen her er, at det er mange gange lettere at lave et gen-salg til en tilfreds kunde, end at skabe et nysalg til en potentiel kunde! Og, hvis du ikke oplever genkøb af dine foredrag, så må du igang med at finde årsagen til dette.