Men for mig som forældre er det vigtigste ikke at få knaldet dem som bruger doping, men at sende et kraftigt signal til vores børn som måske er kommende sportsfolk. Og så ved jeg godt at nogen vil sige: Jamen vores børn kan da også være kommende musikere og skuespillere… Yes, men langt den største del af vores børn bliver i en tidlig alder introduceret i sportens verden, og langt færre, og langt senere for livet på en scene.

Derfor er det for mig helt naturligt at man bruger krudtet der hvor man rammer mængden.
Hovedformålet skal som sagt ikke være at knalde doperne, men derimod at opnå den største signalværdi.

Nu om dage skrives der mest om de nyheder, der saelger de fleste aviser, reklamer og faar de hoejeste seertal. En sportsmand, der snyder i en konkurrence, er et emne de fleste kan forstaa.
Et mere nuanceret billede, der viser at feks cykelryttere reagerer som alle andre mennesker under pres, er ikke oensket, for saadan en historie er daarligt nyt for laeseren.

Det betyder nemlig, at ikke bare cykelryttere, men ogsaa tennisspillere, andre sportsfolk, teaterfolk, politikere, ja, alle mennesker laeseren inklusive er menneskelige og ikke altid spiller efter reglerne.

Det er skidt nyt for laeseren, for det betyder, at det ikke er de udskaeldte sportsfolk, der er noget galt med – det er arrangoererne, medierne, og laeseren selv, der er problemet.

Det saelger ikke, saa det bliver lukket. Det var ellers en vaerdifuld historie at faa skrevet, som naevnt i blogposten ovenfor!!!