Hvordan findes vinderne?
Afstemningen foretages af One2speak A/S, der er en uafhængig rådgivningsvirksomhed på foredragsmarkedet.
Forhåndsnominerede kandidater er fundet blandt stort set samtlige danske foredragsbureauer. Vi har opfordret foredragsbureauer, mødeplanlæggere og foredragsholdere til at indstille kandidater til kåringens 2. afstemningsrunde.
Første afstemningsrunde
Alle forhåndsnominerede der i første afstemningsrunde modtog mere end 5 % af de samlede stemmer, er gået direkte videre til den tredje afstemningsrunde – finalerunden.
Anden afstemningsrunde løber fra den 13. august – 27. august 2010
I anden afstemningsrunde har indstillede kandidater dystet mod de forhåndskandidater, der fik under 5 % af stemmerne i første afstemningsrunde. De foredragsholdere der i 2. runde har fået over 10 % af stemmerne er videre til tredje afstemningsrunde – finalerunden.
Finalerunden løber fra den 3. september – 27. september 2010
I tredje afstemningsrunde deltager de forhåndskandidater der fik over 5 % af stemmerne i afstemningsrunde 1, sammen med de foredragsholdere der i anden afstemningsrunde har fået over 10 % af stemmerne.
Vinderen af den enkelte kategori, er ganske enkelt den foredragsholder, der har fået flest stemmer. Stemmerne fra 1. og 2. afstemningsrunder går med til finalen.
Afstemningen er IP-reguleret således, at man kun kan stemme én gang i hver kategori. Har du afgivet din stemme i 1. runde i kategorien LEDELSE, kan du således ikke stemme i denne kategori igen.
Vinderne bliver offentliggjort torsdag den 30. september 2010